Top billede

Hvordan styrker du dit barns sproglige udvikling?

Meget af den udvikling din baby gennemgår i de første leveår, kommer helt naturligt – med sproget er det anderledes. I den sproglige udvikling har barnet brug for din hjælp til at lære sproget at kende, det er ikke noget dit barn kan lære selv.

Første kontakt er vigtig

Et barn lærer lige fra fødslen hvordan man kan bruge lyde og ord til at kommunikere med. Forskning viser at babyer allerede fra 1-måneders alderen begynder at opbygge forventninger til, hvad der sker, når de siger lyde. Når baby får svar på sine lyde, giver det en følelse af at blive hørt og have handlekraft.

Fra 2-måneders alderen vil den erfaring som baby har oplevet med at få svar på sine lyde, påvirke hvor meget babyen vil bruge lyde til at få kontakt med sine forældre. De babyer som ofte har fået svar tidligere, er også de babyer, der bruger deres stemme mest til at komme i kontakt med deres forældre.

Hvordan kommer du i gang med at snakke med din baby?:

  • Tal med din baby i et lyst tonefald – korte sætninger og mange gentagelser
  • Svar når din baby siger lyde, enten ved at sige samme lyd eller sætte ord på hvad din baby gør ”Ja du snakker nu,  ja det gør du da – du snakker”
  • Sæt ord på, hvad du tror din baby tænker, føler og oplever. ”Jeg kan se du blir gal nu, ja du blir gal nu, nej hvor er du gal nu”
  • Tilbyd øjenkontakt og smil til din baby når I snakker sammen
  • Syng sange og læs højt for dit barn (tal om det som er på billederne)

Det er aldrig for sent

Det er vigtigt at du efter at have læst dette indlæg ikke sidder og får dårlig samvittighed over ikke at have tænkt på at snakke med din baby. Det er aldrig for sent for dit barn at få nogle nye erfaringer. Det gælder bare om at komme i gang med at besvare dit barns lyde og sætte ord på det I laver sammen eller de følelser dit barn har.

Rigtig god fornøjelse!


Inspiration til legetøj du kan snakke med din baby om

LegetøjLegetøjLegetøjLegetøj